Sommer, sol og pickpocketing

I dag skulle jeg mødes med en britisk pige, som også er au pair her i området. Vi havde aftalt at mødes ved det berømte monument af Poseidon. Det var dejligt solskin og dejlig varmt, så der var mange mennesker på pladsen omkring Poseidon. Jeg ankom før hende, så naturligvis stod jeg bare og nød solen, mens jeg ventede. To herrer på omkring 30 kiggede på mig og smilede og grinede til mig. Høflig som jeg jo er, smilede jeg igen, men gik trods alt lidt væk derfra. Den ene fulgte så efter mig og spurgte, om ikke jeg ville tage et billede af dem. Det ville jeg da godt. Der går ikke noget af mig for at tage et billede. Så ville de her to alt for nærgående mænd pludselig have et billede af dem og mig. Det kunne de da også godt få. Jeg regnede jo ikke ligefrem med at skulle møde dem igen, så det var ret ligegyldigt.

Man (i hvert fald jeg) har en barriere, der kommer op, når fremmede mennesker kommer alt for tæt på én. Det resulterede i, at jeg holdt ekstra godt fast på min taske. Så selvom jeg fik mange rosende ord med på vejen, kunne jeg jo godt se, at det forhold, vi var ved at bygge op, kun havde fundament i, at han ville have mine penge. Og smart var hun jo, for når nu jeg havde min højre hånd på tasken, kunne han jo tage min hånd og hilse pænt med et håndtryk. Jeg blev "desværre" nødt til at gå, da jeg jo skulle mødes med én. Så med både taske, penge, telefon og kamera i behold sendte jeg en sms til den anden au pair, hvor jeg bad om at mødes et andet sted.

Vi fandt hinanden og gik lidt rundt og snakkede om livet som au pair. Jeg spurgte hende om hendes planer for julen, da jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Hun fortalte, at hun ville tage hjem og ikke rigtig vidste, om hun kom tilbage igen. Hendes host family var ikke fantastisk, men hun nød Italien. Vi satte os på en plads og spiste en is i solen. Det var så dejligt varmt, at det var muligt at sidde bare i en top og nyde det. Ikke tosset i november måned. Efter en 3 timer skulle hun med en bus, og så gik jeg lidt rundt og kiggede efter julegaver, dog uden held.

Det har været en dejlig dag. Især fordi jeg rent faktisk har haft tid til at nyde noget fritid. Det er hårdt at studere italiensk, mens man skal holde styr på et par børn. Så jeg har set meget frem til denne lørdag og søndagen i morgen. Og dagen har bestemt levet op til forventningerne.