Italiensk for en begynder: Chokolade ud over alle grænser

I går var jeg til chokolademarked inde i centrum af Bologna. Det var ellers noget af en oplevelse. Der var chokolade i alle regnbuens farver, hvilket naturligvis inkluderer både diamant og guld. Og chokoladen var i alle mulige og umulige former. Men det førte, jeg vil fortælle om, skete lige i det, jeg trådte ind på markedet. Da råbte en mand Ciao! til mig. Det viste sig så, at det var én af de tidligere nævnte lommetyve, der havde genkendt mig. Endnu en gang med et fast greb om min taske, sagde jeg modvilligt hej til ham. Sidst jeg mødte ham, tog han nogle billeder af mig, og dem havde han så fået fremkaldt, og han havde dem tilfældigvis lige med i sin taske (creepy?). Så jeg fik et par billeder med hjem af mig selv.

Det næste mærkelige, der skete, var, at han skyndte sig at trække mig hen til en bod og købe en lille pose chokolade til mig for 16 euro. Ja, de der små, håndlavede konditorchokolader var ret dyre, men til gengæld også ekstremt gode. Manden er meget sær, men med en au pair-løn kan man ikke klage over at blive beriget med en pose chokolade til godt 100 kr. Derudover forærede han mig også et manicuresæt og to ure. Selvom jeg mange gange sagde nononononono til at modtage hans tyvekoster, var der ikke noget, der stoppede ham. Så nu er jeg altså to billeder af mig selv, et billede af en abe (no idea why), et manicuresæt, to ure og en topmave rigere.

Han var simpelthen for mærkelig. Min første tanke, da jeg så ham, var også "shit! Hvordan slipper jeg af med ham igen?". Det gik heldigvis rimelig nemt. Trods hans imponerende pågåenhed og omklamren er det de færreste mennesker, der bryder sig om at blive 100 % ignoreret. Så jeg slap af med ham og kunne gå rundt og kigge på de imponerende chokolader for mig selv. Og det var da godt nok fantastisk. Man kunne faktisk nå at blive fascineret på forskellige måder. For det første var der jo de førnævnte håndlavede, små chokolader, der fascinerede ved deres unikke og naturligvis flotte udseende. Så var der ekstremt meget værktøj, der lignede, at det var sprayet med guld, og noget af det lignende endda værktøj så meget, at det ville føles mærkeligt at sætte tænderne i det. Så var der også meget store stykker chokolade, som imponerede i, ja mærkeligt nok, deres størrelse. Ud over det var mængden af chokolade, der kan proppes ind i en lille bod, også ret fantastisk. Der var så overvældende meget chokolade på et faktisk ikke voldsomt stort marked. De unikke chokolader var naturligvis imponerende, men jeg vil faktisk også lige hylde masseproduktionen, for der var simpelthen så mange, smukke stykker chokolade, at det ikke var til at forstå. Og det var altså chokolade ligesom chokoladejulemænd i Danmark, som man kan se, er kommet direkte ud af en form. Men imponerende var det. I al sin overvældenhed.

Trods den fine præsentation vil jeg henlægge mig til at afslutte blogindlægget med den kendte frase "et billede siger mere end tusind ord". I kan selv vurdere.