For en uges tid siden havde jeg pakket en bog til at tage med i parken. Da jeg hentede Alessandro, fortalte jeg ham, at jeg havde taget en bog med. Hans svar var "E la palla?", hvilket betyder "Og bolden?". Jaaa, den har jeg ikke med i dag. "Den skal du altså tage med Cecilie!" fik jeg meget hårdt at vide af ham. Fint fint, så pakker jeg bog og bold næste gang, var min tanke. Så det gjorde jeg. Samme historie om igen. Jeg fortalte ham, at jeg havde taget bogen med, og svaret var "E la palla?", og så kunne jeg storsmilende svare, at ja, den havde jeg også taget med. "Ma io voglio disegnare". Nå, så du vil tegne? Jamen, jeg har desværre ikke taget tusser med. "Dem skal du altså tage med Cecilie!". Så i går kom dagen, hvor der i min taske lå en bog, en bold, farveblyanter og lidt papir. Og det var opskriften til en rigtig god tur i parken. Jeg tiltrak i hvert fald en 3-4 andre børn oven i de 2, jeg havde i forvejen. Det var meget, meget hyggeligt. Især én af pigerne, der snakkede rigtig meget til mig på italiensk "Hvor er deres mor? Hvad er hendes arbejde? Kan du bande på italiensk? Hvor kommer du fra? Kan du lave en papirsflyver? osv." Efter et godt stykke tid spurgte hun mig så "Forstår du italiensk?". Øhm ja, nu har vi snakket sammen en halv times tid, og jeg har faktisk snakket italiensk, så jo, jeg forstår da noget italiensk. En anden i flokken var en lille, afrikanskudseende pige, som bare er virkelig kær. Hun går i børnehave med Alessandro, og de er gode venner, så jeg har efterhånden mødt hende en del gange. Hendes mor spurgte en dag, om jeg var Alessandros mor. Nej, det må jeg vist sige nej til. Men det var nogle søde og dygtige børn, der kom hen og holdt mig med selskab den eftermiddag. Succesen med at have farveblyanter med i parken skal i hvert fald gentages.
En anden interesse i en uges tid har været bryster. Jeg bar Alessandro på armen en dag, mens vi stod og ventede på, at Alice skulle komme ud fra skolen. Han havde samlet to blomster op og vidste ikke helt, hvad han skulle gøre med dem. Inden for rækkevidde, var der da heldigvis en fin, lille vase, så ned mellem mine bryster med blomster. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine højt. Det var ret morsomt. Han bestemte sig godt nok for, at det åbenbart ikke var et godt sted for dem, så han tog dem op og smed dem på jorden. Senere samme dag, blev jeg også aet af ham. Det bad jeg ham godt nok om at holde op med, det var simpelthen lidt for underligt. Den kommende dag havde vi endnu en bryst-episode. Vi var henne ved gyngestativet, og jeg stod og skubbede Alessandro på gyngen. Han ville så have mig til at kilde ham, hver gang han svang hen til mig, hvilket også var meget sjovt. Efter lidt tid blev legen dog for ensformig for ham, så vi måtte jo gøre noget nyt. Så han ville kilde mig. Og det er altså ikke særligt nemt, når han sidder på en gynge, og jeg står og skubber ham. Med hans korte arme kunne han jo ikke engang nå særligt langt, så jeg måtte, med fare for at blive sparket ned, gå helt tæt på, så han lige kunne nå det af mig, der stak længst frem. Og det var altså ikke min mave, selvom den italienske mad er god. Så han endte med at få hevet en del i min top, indtil jeg fik byttet rollerne igen.
Brystepisoder er heldigvis ikke det eneste, vi har haft. I går havde vi en rigtig god tur hjem fra parken. Alessandro var træt og Alice havde ret ondt i sit ben. Jeg bestemte mig for at tage Alice på ryggen hjem og Alessandro i hånden. Den gik ikke. Drengen ved, hvad han vil, og han ville altså bæres! Så storesøster på ryggen, lillebror på siden og tasken (indeholdende bog, bold og blyanter) på maven. Selvom ingen af dem sad særligt godt, og jeg pludselig var blevet en del kilo tungere, grinede vi hele vejen hjem, fordi det simpelthen var så morsomt og så så sjovt ud. Rigtig dejlig oplevelse. Fabio fortalte mig til aften, at det behøvede jeg altså ikke gøre, og at jeg bare kunne bede dem gå selv. Men for mig gjorde det bare dagen så meget bedre. Når børnene er glade, er jeg glade, og det er virkelig skønt. Og hvis det, der kræves af mig, er ekstra motion, så klager jeg ikke.
Så hvad jeg har lært på den sidste uge er at medbringe forskelligt legetøj til parken, at mine bryster uden problemer kan bruges som vase, og at dagen bliver meget bedre, når man griner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar