"Se Venedig og..."

...få en fantastisk oplevelse! Især når der er karneval. Og især hvis man finder smilet frem, ser lyst på det hele og tager ja-hatten på. Karnevalsoplevelsen startede allerede i Bologna. Der kom pludselig to cowboys gående, og jeg nåede lige at tænke, at det sgu da var noget sært tøj at gå rundt i, men da jeg så havde passeret en kylling, en pakke pomfritter og Cruella De Vil, gav det hele pludselig mening.
Jeg skulle med toget fra Bologna, og jeg var ankommet til stationen i god tid, og heldigvis for det da. Så var jeg jo én af de heldige, der fik en siddeplads. For toget var fuldstændig proppet. Altså så proppet, at da det kørte kunne vi, der var så heldige at være inde i toget, vinke farvel til de, der stadig stod på stationen og gerne ville have været med. Det var en meget spøjs oplevelse at se panikken i ansigterne på de mennesker, der stod og ventede på toget på stationerne mellem Bologna og Venedig, og meget hurtigt kunne konstatere, at det ikke var muligt at komme med toget.

2 timer senere ankom jeg til Venedig. Jeg kiggede over den massive flok af mennesker, og så et skilt mod toiletterne. Desværre var det ikke muligt at komme derhen, fordi massen gik i en anden retning. Det siger lidt om, hvor mange mennesker der var. Og da jeg kom ud på pladsen foran stationen, åbnede der sig et eventyrland med de fantastiske kostumer. Nogle mere kreative end andre. Der var rigtig mange klassiske kostumer fra det gamle Venedig. Lig dem, jeg har været så heldig at blive præsenteret for i engelsktimerne i gymnasiet, da vi havde om Shakespeare. Helt fantastisk at se dem i virkeligheden. Og maskerne med de lange næser kunne man købe overalt. Man kunne sådan set købe alle slags masker overalt. Det var fuldstændig fantastisk. Men udover de klassiske kostumer så jeg både Teletubbies, køer, grise, Spiderman (både i stor og lille udgave), Mel Gibson, Superman, djævelen ham selv, en kotelet, en facebookprofil, præster osv. Og så var der også mange, der havde gjort ligesom jeg og købt én af de tusindevis af masker, der blev solgt. Det var virkelig et smukt syn. Og kulissen med Venedigs hyggelige gader og kanaler satte prikken over i'et.

Vi fik hilst på Mel Gibson.

Smukke kostumer.

Venedig.

Almindeligvis undersøger jeg, planlægger, kigger kort osv. før jeg tager et sted hen. Den pige var jeg åbenbart ikke den dag. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle se, eller hvor jeg skulle gå hen. Heldigvis mødte jeg 4 fyre, som jeg fulgtes med resten af dagen. Meget hyggeligt, og så fik jeg snakket noget mere italiensk. Derudover vidste de, hvor de fleste mennesker havde samlet sig, selvom alle gaderne nu var fyldt  med mennesker. Politiet dirigerede folk til at holde til højre, så de, der skulle den modsatte vej, kunne komme forbi. Men vi gik mod Piazza San Marco, som er en fuldstændig fantastisk, smuk plads. Og der var mennesker overalt. Det kan slet ikke beskrives, hvor befærdet der var. Pladsen var ekstremt stor, og man kunne ikke se jorden for bare mennesker. Stemningen var fantastisk. Alle var glade og nød solskinnet, udklædningerne og hele arrangementet i sig selv.

Piazza San Marco.

Da de andre 4 skulle hjem, gik jeg med dem hen til stationen. Jeg havde som sagt ingen ide om, hvor jeg befandt mig, eller hvor jeg skulle gå hen for at komme tilbage. Så jeg fulgtes med dem, og da jeg havde sagt farvel bestemte jeg mig for at tage det næste tog til Bologna. Der var en halv time til det kørte, så det var jo fin tid. Troede jeg. Jeg brugte 20 minutter i køen til en billetautomat og gik efterfølgende hen til toget. Det var åbenbart lige så proppet, som det havde været fra morgenen af, og det var ikke muligt at presse flere mennesker derind, så jeg måtte vente en time, til det næste kørte. Heldigvis kunne jeg jo sidde og kigge på mærkelige mennesker, hvilket er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Men pludselig stormede alle de, der ikke var kommet på toget til Bologna hen mod et andet tog, som var det, der skulle køre en time senere. Jeg kom også ind og blev nødt til at stå op tæt ved døren. Det lyder ikke umiddelbart som et højdepunkt, at kunne se frem til at skulle stå der 2 timer og 3 kvarter, men jeg var bare lykkelig for at være kommet ind, og stemningen var stadig i top. Der gik heller ikke mange minutter, efter jeg var kommet ind, til toget var fyldt. Og når vi holdt på stationerne, og dørene blev åbnet, fordi der var nogen, der ville ind, råbte alle inde i toget "NOOOOO!". Der var altså bare ikke mere plads.

Da jeg endelig kom hjem i min seng, var det en meget træt og oplevelsesfyldt pige, der lagde sig til at sove. Det havde været en fantastisk dag, hvor jeg virkelig fik overskredet nogle grænser og fået gode oplevelser ud af det.