Husk at fare vild!

Nu har jeg boet i Bologna i lige knap 5 måneder, og jeg har haft meget at se til. Naturligvis har jeg brugt en masse energi på at lære familien at kende og lære, hvordan man gebærder sig. Derudover har jeg haft travlt med at komme ud og besøge nogle af de store byer i Italien. Det har været rigtig rigtig spændende og sjovt, men det gik også op for mig, at jeg ikke har set ret meget af Bologna.

Bologna er efter min mening en hyggeligt by. Der er godt nok meget trafik, men bygningerne er fantastisk smukke, og det giver en skøn stemning. Jeg var for nogle måneder siden oppe og besøge kirken San Luca, og så har jeg mange gange været på Piazza Maggiore, som er en stor plads lige i centrum. I søndags bestemte jeg mig så for, at nu skulle jeg simpelthen se lidt mere af Bologna, så jeg tog afsted med det mål at besøge universitetet og en bestemt park.

Da jeg ankom til centrum blev jeg dog trukket i en anden retning, da der på Piazza Maggiore faktisk ligger en stor kirke, som jeg aldrig har været inde i. Smuk, smuk kirke, og der var endda en messe derinde med børn i forskellige dragter og alt muligt. Meget stemningsfuldt. Derefter gik jeg lidt rundt i et rigtig hyggeligt kvarter af Bologna, hvor der er små delikatessebutikker og gamle, flotte gader. Der var hele tiden noget nyt, flot at kigge på, så jeg blev trukket længere og længere væk fra mit oprindelige mål. Det gjorde imidlertid ikke noget, for der er nu ikke noget som at fare vild og så se en masse spændende ting.

Piazza Maggiore.

Jeg stødte tilfældigvis på et museum, som viste sig at være noget mere imponerende, end det så ud udefra. Der hang et stort, rødt skilt udenfor, og så skulle man ellers gå igennem en masse døre, gennem en gård og op ad trapper for at komme derop. Det viste sig at være et galleri, hvilket jeg ikke finder særligt interessant, men lofterne i galleriet var meget imponerende. De var fuld af malerier, da gav en fornemmelse af, at loftet fortsatte opad i himlen. Der var malerier af guder, engle osv., og det må vel have været malet med en slags perspektiv, hvor der bare ikke var en horisontlinje men et punkt i midten, hvor alt så blev trukket ind mod. Det var meget specielt, og jeg lavede ikke andet end at gå og kigge op i loftet.

Palazzo Pepoli Campogrande - Galleri.

Derefter bestemte jeg mig for at gå i retning af universitetet. Selvom jeg ikke vidste, hvor jeg var, havde jeg dog en fornemmelse af, hvilken retning jeg var gået i. På min vej stødte jeg tilfældigvis på en anden hyggelig kirke og et marked. Ved den første stand solgte de to danske juleplatter, og jeg blev helt sentimental. "Juleaften" stod der på dem. Meget hyggeligt. Markedet var et antikmarked, og hvis jeg lige havde fundet mig en lejlighed i Bologna, havde jeg både købt bestik, stole, borde, lænestole og komoder. Der var virkelig mange flotte ting, som man garanteret kunne få til en god pris. Selvom der ikke var imponerende meget interessant for mig, synes jeg altid, det er hyggeligt at gå rundt på et marked, så der brugte jeg noget tid. Jeg fik da også købt et par knapper, så det lykkedes mig da at finde noget.

Fik jeg nævnt, at det var søndag? Det gjorde jeg vist, og det var så også ensbetydende med, at universitet var lukket. Så i stedet for at se selve universitetet, gik jeg på et par museer tilknyttet universitetet. Det første museum hed "Evolutionsmuseet", hvilket sætter mine forventninger højt. Jeg fik imidlertid flashback til folkeskolens biologilokale med udstoppede dyr inde i skabene. Det var et 3-etagers museum fuldt med udstoppede dyr og dyr i glas. Det var meget specielt at gå mellem så mange dyr, og tankerne ledtes hen til "Nat på Museet", selvom jeg aldrig har fået set filmen. Men det var faktisk rigtig interessant at gå mellem en masse eksotiske fugle og andre dyr, og det gav mig lidt lyst til engang i fremtiden at tage til et sted, hvor jeg kan se dem i virkeligheden.

Nogle af de udstoppede fugle.

Skræmmende, når dyrene i glassene
begynder at smile til én.

Efter at have besøgt Evolutionsmuseet bestemte jeg mig for at tage hjem. På vejen var der dog et andet museum, hvor der stod noget med science, hvilket fik mine tanker til at ledes direkte mod matematik, og så var min nysgerrighed vakt. Der var dog ikke noget matematik derinde. Jeg ved heller ikke lige, hvor godt matematik gør sig på et museum, men det kunne nu have været interessant. I stedet var der, udover fantastisk smukke lofter, forskellige fossiler. De var rigtig flotte, men ikke meget interessante at kigge på i længden. Det næste rum, jeg kom ind i, var dog meget spektakulært. 3 af de 4 vægge var fuldt med hylder med forskellige modeller af, hvordan et barn kan ligge forkert inde i kvindens mave. Det var faktisk nogle meget uhyggelige modeller, men garanteret nyttige for studerende. Den mest skræmmende var godt nok den, var jordemoren stak hånden op i kvinden og ved en fejl kom til at rive hul på livmoderen, hvilket resulterede i, at hun døde. Sådan.

Model af livmoder...

De næste rum, jeg besøgte, var dog ikke lige så dramatiske. Jeg så bl.a. nogle modeller af forskellige skibe. De var virkelig smukke og store. 1,5 meter lang og 1 meter høj var det største nok. Det var virkelig imponerende. Og så var der tusindevis af snore til at holde sejlene osv. Meget smukt. Det sidste, jeg nåede at se, var et museum, hvor man kunne lære noget om det gamle Bologna. Det kunne være rigtig interessant, og jeg vil bestemt tage derhen igen, men jeg var simpelthen for træt og måtte tage hjem.

Jeg fik aldrig besøgt parken, da der var alt muligt andet spændende at se. Det ville nu heller ikke have været meget interessant, da regnen gjorde det hele ret vådt og gråt. Men jeg havde en rigtig god dag med sightseeing og lidt shopping i hjembyen. En dag, når vejret er bedre, må jeg få set den park, og så må jeg også få besøgt universitetet på en hverdag.