Denne, eller måske den anden?

Gennem hele livet stiller man sig selv dette spørgsmål. Skal jeg tage denne, eller måske den anden der? Skal jeg tage denne kage, eller måske den anden? Skal jeg til denne fest, eller måske den anden? Skal jeg købe denne sko, eller måske den anden? I dette tilfælde sandsynligvis begge to. Men når man sådan tager ud i verden, bliver man stillet i endnu flere af sådanne situationer.

Helt i begyndelsen - altså dengang jeg stadig sad i Danmark - skulle jeg tage det aller vigtigste valg. Hvilken familie? Det valg viste sig da heldigvis at være det helt rigtige, og det har lagt grobund for alle kommende spørgsmål. De er heller ikke altid så vigtige, valgene. Nogle gange handler det også bare om, om jeg skal spise en gulerod eller en kage. Til andre tider virker valgene ikke vigtige, men viser sig at være det. For eksempel håndeklædevalget. Men fælles for valgene er, at jeg hele tiden lærer noget. Nu har jeg lært, hvilket håndklæde der er numsehåndklædet. Jeg har lært, at selvom kagen smager bedst, får jeg en bedre mavefornemmelsen af guleroden. Jeg har lært, at hvis man køber mange ting til 1 euro, forenes de og bliver til en stor 27 euros helhed. Alt i alt en masse god viden.

I går stod jeg over for flere af disse slags valg. Jeg skulle mødes med en veninde i centrum kl. 5. Min erfaring siger mig, at hun ville komme for sent, så det første valg lå på, om jeg skulle tage toget, der var 16.55 eller det, der var der 17.10. Mit valg faldt på den første, hvilket betød, at jeg kunne sidde et kvarter og nyde solen og slappe af, inden hun ankom. Allerede da vi mødtes, stødte vi på det næste valg. Hvor skulle vi spise? Jeg er ikke særligt kendt i spisestederne i centrum. Det er hun tilgengæld, hun kan bare ikke huske, hvor de ligger. Så vi endte med at gå rundt i en times tid, før vi endelig fik sat os ned et sted. Heldigvis var der en buffet med småretter, som man bare kunne tage af (sådan et dejligt koncept, de har i Italien), og det udgjorde faktisk et helt måltid, så jeg slap for at skulle vælge, hvad jeg ville spise. Bagefter bestemte vi os for at gå hen på den Irske Pub. Rigtig hyggeligt sted. På vejen kom der så en lastbil kørende med et stort anlæg, lysshow og masser af mennesker. Da vi frøs en del, trak den Irske Pub meget, men musikken, festen og stemningen trak også. Vi endte med at stå helt henne ved vognen og danse og feste sammen med alle de andre mennesker. Der blev holdt en lille tale af én af de, der stod på vognen, men det eneste, jeg nåede at fange, var Shakespeare, Berlusconi og fremtid, hvilket ikke gjorde mig klogere. Vi fandt dog ud af, at det var et kommunistoptog, vi var kommet ind i, og pludselig trak pubben lidt mere.

Selvom det var noget mærkeligt, var det en ret sjov oplevelse. Det hele var festligt, og selvom politiet rendte rundt med både knipler, skjolde og hjelme, var der ikke nogen, der lagde op til vold. Der var én, der smadrede en flaske lige foran politiet, men det var kun fordi, kæresten kyssede ham så voldsomt. Han sagde også mange gange undskyld.

Da optoget gik i retning af pubben, fulgte vi bare med, indtil vi ankom. Og da lastbilen og menneskemængden var kørt forbi, var byen som den plejer, og vi havde en hyggelig aften.

Men valgene bliver ved med at komme. Hver eneste dag. I dag er det hele gået op i en højere enhed, der hed  oprydning, rengøring, skiften sengetøj og vasken tøj. Nu mangler jeg bare at træffe valget om, om løbeturen bliver i dag eller i morgen.