Fødselsdagsskønsang

I dag er det min fødselsdag, og det skulle selvfølgelig fejres. Jeg havde ikke snakket med min italienske familie om, om der skulle ske noget, eller hvad de plejer at gøre. Så jeg havde ikke de store forventninger til dagen, men ville bare nyde den med at få slappet af.

Jeg havde aftalt med mine forældre og lillebror, at vi skulle snakke over skype fra morgenen af, hvor jeg så skulle pakke mine gaver op. Og lige i det, der var hul igennem, brød de 3 ud i skønsang, som jeg ikke havde problemer med at bilde mig selv ind, vækkede mig (alarmen havde ringet 5 minutter forinden). Fra juleferien havde jeg medbragt gaven fra familien, der den sidste halvanden uges tid har ligget på mit bord og ventet. I går fik den så selskab af en kuvert fra min efterskoleveninde Anne. Jeg pakkede først gaven fra mine forældre op, hvori der var et par lækre læderhandsker, som jeg havde ønsket mig. Mens jeg pakkede op, snakkede min mor om, hvor mærkeligt det var, at jeg for første gang ikke var hjemme på min fødselsdag. Heldigvis kunne jeg da "berolige" hende med, at det ikke var første gang. Jeg var jo hellere ikke hjemme på min fødselsdag, da jeg gik på efterskole. Desværre tror jeg ikke, det ændrede på, at hun gerne ville have sin datter hos sig.
I kuverten fra Anne var de skønneste, hjemmestrikkede luffer, tusind tak for dem. Nu kommer jeg i hvert fald ikke til at fryse mine hænder.

Da jeg så stod op af sengen og gik nedenunder, var lørdagen som enhver anden lørdag, dog naturligvis med lykønskninger. Jeg spiste min morgenmad og gik op på mit værelse igen. 10 minutter efter bankede det på døren, og Alessandro og Alice stod hånd i hånd og sang fødselsdagssang for mig. Rigtig sødt og hyggeligt. Siden det har melodien vist hængt fast i alles hoveder.
Som enhver anden lørdag skulle familien til musik med børnene, og jeg havde valgt at tage med i dag. Og det var noget af en succes. For det første var det denne gang ikke bare lyde, jeg sang, men rent faktisk rigtige ord, fordi jeg forstod noget af det, der blev sunget. Da timen var slut, gik Alice åbenbart hen til de to, der står for det, og bad dem starte en fødselsdagssang for mig. Så der stod en hel flok italienske mænd og kvinder med deres unger på armen og sang dagens 3. fødselsdagssang for mig.

I dag var også dagen, hvor al julepynten blev pillet ned. Det var nu også på tide, synes jeg. Min jul var altså færdig, da jeg kom tilbage til Italien, og det har været meget mærkeligt, at der stadig var julepynt oppe. Både i lejligheden men også på gaderne. Så det gik forældrene og puslede med, mens jeg lavede noget arbejde for min far.

Til aften kom der nogle af familiens venner på besøg til noget god mad. Da mødrene begyndte at lege med børnene, og mændene tændte for noget fodbold, trak jeg mig op på værelset og regnede med at bruge resten af aftenen på at snakke med Bjarke. Jeg kunne så pludselig høre Alessandro råbe "Cecilie!" efterfulgt af mindst to voksne, der tyssede på ham. Skulle man mon reagere eller lade være? Jeg lod være og ventede i stedet. Lidt efter kom de 3 børn op til mig og fortalte, at der var en kage og en gave til mig. "Aaaaah, så det er sådan, det foregår i Italien", tænkte jeg. Man får gaver til aften. Smaaaart. Da jeg så kom nedenunder, brød hele selskabet ud i endnu en fødselsdagssang. Denne gang på engelsk. "Happy birthday to you, happy birthday to you, happy birthday happy birthday, happy birthday to you" lød børnenes version :) På kagen stod der "Auguri Cecilie", altså "Tillykke Cecilie", og gaven var en blød gave - et rigtig fint tørklæde fra Istanbul, hvor forældrene lige har været på ferie.

Så det har været en rigtig dejlig dag med en surprise sidst på dagen. Desuden gik Alice og hendes veninde igang med at kreere endnu en gave. To fine tegninger, som de kom ind med senere. På konvolutten står der "Buon coplleanno a Cecilie. Baconi da Ali e Auri", der (i hvert fald næsten) kan oversættes til "Tillykke med føsdagen til Cecilie. Bacon fra Ali og Auri". Ja, så er der jo ikke mere at sige. Okay, skal jeg lige vedhæfte, at der skulle have stået "Bacioni", som betyder "kys", og det er jo tanken, der tæller.