Che bella giornata!

What a great day! Sikke en dejlig dag! Es ist einen guten tag (jaja, mit tyske er ikke, hvad det har været, hvis det nogensinde har været noget)! Hvad jeg vil frem til, er bare, at det har været en rigtig god dag. Trods gråvejr, regn, slud og SNE! Nå, fra morgenen af tog jeg afsted til italienskkursus med det mål (udover at lære noget italiensk) at spørge pigerne, om vi skulle tage en kop kaffe sammen, så jeg kunne lære dem lidt at kende. 3 af dem havde så allerede aftalt det, så der hægtede jeg mig på. Vi snakkede kun italiensk, mens vi sad på caféen, og det var virkelig godt! Jeg fik rent faktisk small-talket lidt på italiensk, selvom det var svært, og jeg ikke ligefrem bidrog meget til samtalen.

"Pigerne" kommer fra henholdsvis England, Østrig og Korea og har alle været her længere tid end jeg, hvilket jeg heldigvis nu har erkendt, gør meget for, hvor god man er til sproget. Derfor kunne jeg faktisk også acceptere, at jeg simpelthen bare var den dårligste (noget jeg havde store problemer med på mit første kursus). Oveni hatten var jeg også den yngste. Det var nu ikke nogen overraskelse, og jeg må indrømme, at jeg efterhånden har vænnet mig til det, men de 3 tøser på henholdsvis 27, 25 og 23 blev noget overraskede over mine små 19 år. Heldigvis havde de ret stor respekt for, at jeg som 18-årig var taget alene til Italien, så det opvejede aldersforskellen lidt :) Efterfølgende var de 2 af dem nødt til at gå, og jeg fulgtes så med hende på London på 23. Vi snakkede italiensk sammen, og det gik faktisk ganske udmærket, men da vi sammen forsøgte at få lavet et lånerkort til biblioteket, tog vi den lige på engelsk. Derefter snakkede vi engelsk efter mit ønske, da det betød, at jeg kunne få fortalt lidt mere dybt om, hvem jeg er osv. Vi klikkede rigtig godt, og hun inviterede mig med en af de andre piger til Milano på lørdag. So i guess I'm going to Milano soon :) Det var virkelig hyggeligt, og vi snakkede rigtig godt sammen. Så det er spændende, hvad det fører til.

Så det var jo en fantastisk start på dagen, der rent faktisk varede til halv 3. Hjemme i lejligheden var forældrene i fuld sving med at gøre klar til fest, da Alessandro blev 3 i dag, og der skulle komme en flok børn og forældre til fødselsdag. Nu har jeg været til et par af disse famøse fester og har erfaret, at de ender i kaos. "Heldigvis" er lejligheden delt op i to etager, så børnene primært legede ovenpå, mens forældrene snakkede nedenunder. MEN det havde også den side effect, at når man har en repos, så er det virkelig sjovt at kaste ting fra øverste etage og ned på nederste etage. Især når alle forældrene bliver sure. Men det var da meget festligt, at der pludselig kom hoppebolde, slik, hullahopringe osv. ned ovenfra. Ja, som jeg lærte til FDF "Alle gode gaver, de kommer ovenned". Apropos gaver, så skulle den her nu 3-årige dreng selvfølgelig have gaver. Og for at det ikke skal være løgn, måtte han vente helt til kl. 8 om aftenen, før han fik dem. Tænk at børn kan vente så længe. Især når de ligger fremme. Men det kunne han. Selvom kaosset startede meget tidligt, eskalerede det netop på dette tidspunkt. Klokken 20.00. For det første var den første gave, han pakkede op, en vest. Ikke lige det, en 3-årig havde forventet, så han begyndte at skrige og ville ikke pakke flere gaver op :) Det ville de andre børn heldigvis, så intet problem her. Ha, der troede du lige. Jo, det leder naturligvis også til problemer, når andre 3-årige pakker en anden drengs gaver op, for så får de pludselig ejerfornemmelser (især her lige efter jul, hvor de sandsynligvis har fået gaver i bunkevis, hvis jeg kender børn ret). Så endnu flere skrigende børn, fordi de ikke kunne forstå, at legetøjet ikke var deres.

Altså et kæmpe stort kaos, som både Patrizia, Fabio og jeg selv tog med et stort smil. Kan vist hermed konstatere, at min positivitet er kommet tilbage. Men okay, menuen i dag har stået på havregryn fra morgenen af, chokoladebolle til mellemmåltid, pizza til middag og kage, nødder og butterdej med udefinerbart, men dog velsmagende, indhold til aftensmad. Så kan man da ikke blive andet end glad. Især ikke når jeg tænker på løbeturen i morgen. Og så er der vist ikke andet at sige end "Che bella giornata!".

Alessandro med en dejlig Peter Plys-kage.