Efter at være kommet hjem til Bologna har der været noget mere ro på. Jeg har brugt det meste af tiden på at være indenfor og nyde airconditionen, hvilket var lige det, jeg havde brug for - helt uden at skulle tage sig af nogle børn. Så har jeg haft et par aftaler med Sarah, så vi kunne få taget afsked, da hun tog afsted på arbejdsferie i forgårs. Altså er tiden gået med at få styr på mig selv efter de uheldige uger ved havet.
Lørdag aften kom familien så hjem, og dem brugte jeg det meste af søndagen sammen med. Alice er nu hos bedsteforældrene i deres sommerhus og kommer kun lige tilbage på et tidspunkt for at sige farvel til mig. Bedstemoren er dog stadig syg og nu endda på penicillin, så Alessandro ville de gerne holde hjemme, hvilket jeg da bestemt ikke kan klage over. Så jeg har lige et par dage sammen med ham, hvilket jeg vil nyde i fulde drag. Halvdelen af den første dag er faktisk allerede gået, og vi har bare haft det så sjovt, så det, håber jeg, vil fortsætte.
Ellers går jeg rundt med tanker om, hvornår jeg skal pakke, hvordan det bliver at sige farvel til børnene, og hvor dejligt det bliver at se min familie og Bjarke på fredag. Altså render jeg rundt med meget blandede følelser, men de dominerende tanker er dog, at jeg glæder mig til at komme videre med mit liv, selvom jeg har det godt her. Det hele er lidt ligesom slutningen på efterskole. Det er meget trist og slet ikke nemt at sige farvel, men derudover med en glæde til at starte noget nyt og komme videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar