Ordlege

Denne uge er gået ekstremt hurtigt, uden der rigtig er sket så meget. Et gennemgående tema har dog været sproget. Jeg har ikke snakket så meget om det i et stykke tid, da det går stødt fremad, og jeg lærer mere og mere. Dog har vist sat lige lovligt meget igang. Jeg er i hvert fald ved at prøve at lære 3 nye tider på én gang. Én af dem, fordi jeg var blevet træt af at vide, at jeg snakkede i en forkert datid, så jeg blev nødt til at lære den anden. En anden tid, fordi jeg var (er) træt af at snakke i nutid, når jeg ved, at det skal være fremtid, men bare ikke kan finde ud af at konstruere den. Den sidste tid, fordi den lyder ekstremt sej. Nærmest syngende. Helt fantastisk tid. Men nok om italiensk grammatik. I går legede vi en ordleg, som jeg var overraskende god til. Alice sagde det første bogstav eller lyd i et ord, og så skulle Fabio og jeg gætte, hvilket ord det var. Vi kørte lidt rundt i nogle forskellige temaer, men endte ved temaet "hjemmet", hvor vi kom igennem en masse ord. De fleste gange gættede jeg ordet, uden Fabio overhovedet havde forsøgt at gætte. Jeg var lidt stolt, men kom til at tænke på, at det måske kunne skyldes mit begrænsede ordforråd. Men jeg kendte da i det mindste de ord, hun valgte, så det er da positivt.

Med Alessandro har jeg også haft nogle ordsituationer. Eller sætningssituationer, hvis det overhovedet er et ord. En dag spurgte han mig "Cosa vuole dire 'Ha bevuto il caffé'?", der betyder "Hvad betyder 'Han drak kaffen'?". Jeg syntes jo, at det var ret tydeligt, hvad det ville sige, men jeg kom da ud i en forklaring, der oversat nogenlunde lød "Jo, det vil sige, at der var en mand, som drak sin kaffe." Hvis det var en ordbog, der havde det forklaring, ville man nok havde brokket sig lidt, men Alessandro var ganske tilfreds. Det er en sætning, han har hørt i en sang, så jeg tror bare, han havde problemer med at se det som en sætning og ikke bare som en række lyde. En anden oplevelse var en dag, hvor vi var på en lille legeplads - Alessandro, Alice, Fabio og mig. Der kom en dame hen til Fabio og spurgte ham, om han lige kunne hjælpe hende. Børnene forstod ikke, hvad der skete, så jeg fortalte dem "Aveva bisogno del uomo alto", hvilket vil sige "Hun havde brug for en høj man". Uomo betyder mand, og alto betyder høj. Alessandro spurgte så, hvad en "uomo alto" er. Det giver jo rimelig meget sig selv, når man kender de to ord, hvilket jeg ved, at hun gør, men han havde forvirret sig selv. Nu har vi jo set ekstremt meget Spiderman, som selvfølgelig skulle oversættes til italiensk, så han hedder Uomoragno. Så i Alessandros hoved, var uomo alto nok lige blevet en superhelt. Da jeg så havde forklaret ham, at han er lav, hvorimod Fabio er høj, forstod han bedre. For lige at sætte prikken over i'et er Fabio faktisk ikke ret meget højere end mig, men for en 3-årig var der fin forståelse.

I parken er jeg også begyndt at have mine sprogoplevelser. I dag, mens jeg sad og strikkede, kom der 3 piger hen til mig og spurgte, hvad jeg lavede. Jeg forklarede dem, hvad det var, og de begyndte at snakke endnu mere. De spurgte om de typiske ting med, hvor jeg kommer fra, hvad sprog jeg taler osv. Men de spurgte også, om jeg er god til italiensk. Jeg fortalte, at det var svært at svare på, men at jeg forstår en del og kan sige en del. Og så bad de mig selvfølgelig sige noget svært. Det syntes jeg, var en rigtig dårlig leg, for selvom jeg måske kunne bruge en af de nye tider, jeg er ved at lære, at kunne udtale et ord, med en masse r'er eller sådan noget, vil det jo aldrig være svært for et par 10-11-årige piger. Mine tanker blev ledt hen på dansk, og jeg forsøgte, at komme i tanke om, hvad man ville kunne sige på dansk, der er svært (for at have noget at sammenligne med). Det eneste, jeg kunne tænke på var "stativ, stakit, kasket", og jeg kender ikke sådan nogle remser på italiensk. Så mit svar måtte desværre være, at jeg kun kan sige nemme ting. Det var ikke det svar, de ville have haft, men sådan blev det.

Her til aften fik jeg så den største kompliment, jeg har fået længe. Og det trods de mange "ciao bella"er, jeg har fået med på vejen, og blikkene fra håndværkeren i dag. Fabio sagde nemlig, at jeg snakkede bedre italiensk end ham. Det forstod jeg ikke helt, for jeg føler mig nu rimelig overbevist om, at hans italienske erfaring er lidt større end min. Jeg spurgte selvfølgelig hvordan og hvorfor, men han svarede ikke rigtig noget. Så jeg begyndte selvfølgelig at gætte for mig selv, og jeg havde faktisk noget at referere til. Malene fortalte mig nemlig, om de franske unge, der snakkede grimt. Og hun demonstrerede endda ved at sige "Oui!", der mere lød som et "Wuæ!", som åbenbart er den måde, man siger det på, hvis man ikke gør noget ud af det. Så jeg tænkte, at det måske var noget i den retning, Fabio mente. Jeg har jeg endelig fået nogenlunde styr på mine rullende r'er, som nu er skønne at bruge, og da jeg skal koncentrere mig meget for at snakke, udtaler jeg også tingene meget tydeligt (medmindre jeg er rigtig meget i tvivl).

Så det har været en uge med mange ord, forklaringer og en fantastisk kompliment. Jeg har endda fået lært at sige "Han/hun gjorde det ikke med vilje", hvilket er ekstremt nyttigt i mange situationer! Så en skøn uge med en dreng, der udfordrer mig i forklaringer på italiensk, en pige, der udfordrer mig i ordleg, og en mand, der udfordrer mig i at blive endnu bedre til sproget.