Fantastiske Paris!

Endnu en weekendtur i Malenes selskab er veloverstået. Denne gang gik turen til hendes "hjemland", og vi mødtes i Paris. Jeg ankom fredag eftermiddag og havde resten af den dag for mig selv, da Malene først ville lande ved en 23-tiden. Derfor tog jeg straks på sightseeing og stilede direkte mod et shoppingcenter kaldet Galeries Lafayette. Men når man har planlagt at gå noget af turen, går alting ikke altid efter planen. På vejen lå Operaen nemlig, hvilket også er en ekstremt flot bygning. Faktisk allerede da jeg stod ud af metroen, dukkede der smukke bygninger op over det hele. Jeg kunne slet ikke lade være at gå rundt og smile hele tiden, fordi det hele bare var så fantastisk.

Operaen med flot lugtepæl.

Efter at have fået lidt smag på, hvad Paris er for en slags by, lykkedes det mig da at finde hen til Galeries Lafayette. Det var ikke så meget for shoppingens skyld, da Louis Vuittone, Gucci og Diesel tydeligvis stadig er dyrt, men i stedet bare for at se centeret. Det skulle nemlig være meget smukt udsmykket, hvilket jeg bestemt kunne bekræfte efter at have set det. Loftet i midten var en glaskuppel i forskellige smukke farver, og alle etagerne i centeret havde en balkon ud mod midten af centret, som alle var ekstremt flotte med mange detaljer. Det var meget overvældende, og man gik bare inde midt i det hele.

Galeries Lafayette.

Efterfølgende gik jeg mod nogle overdækkede passager, som i 1800-tallet var forløbere til stormagasiner, og som nu er små, hyggelige gader, med sjove butikker. Jeg havde læst, at Galerie Vivienne skulle være én af de flotteste, og da den lå i nærheden, søgte jeg mod den. Og det var ganske rigtig meget hyggeligt. Det var en fin, gammel gade med mosaikgulv, smukke udsmykninger af vægge og imponerende lofte. Nogle af butikkerne var lukkede, men de åbne var rigtig hyggelige og sjove - nogle af dem også meget dyre, men stadig med sære ting, man kunne gå rundt og kigge på.

Hyggelige Galerie Vivienne.

Derefter gik jeg forkert og fik derfor set en statue af en mand på en hest, som jeg ingen ide har om, hvem var. Desuden dukkede Banque de France op, hvilket også er en meget flot bygning. Og selv bare bygningerne med lejligheder i er jo flotte, så der var hele tiden noget at forkæle øjnene med. Jeg forsøgte efter at have gået lidt at finde Les Halles, som er et storcenter, hvor det faktisk kunne være, at jeg ville kunne købe noget. Det viste sig, at der lige ved siden af var en hyggelig plads med en kirke, som jeg først lige fik kigget lidt på. Der var fuld af mennesker i alle aldre, og derfor var der også en skøn stemning. Så da jeg havde siddet der og nydt det lidt, gik jeg ned i centeret, som viste sig at lukke ret kort tid efter. Det gjorde nu ikke så meget, da jeg da havde fået det set og endda havde noget at prøve lidt fransk mode.

Plads ved Les Halles.

Efter lidt shopping gik turen mod Louvre. Jeg havde ikke planer om at skulle derind (hvilket der desværre overhovedet ikke blev tid til), men jeg ville se pladsen med glaspyramiden. Først gik jeg forkert igen og fik derfor set endnu et monument, jeg ikke ved, hvad er. Det var rigtig flot tårn med en mand på toppen. Det pyntede meget godt, og det var sikkert en klog mand. Ved siden af lå dog Rue Nicolas Flamel, hvilket jeg morede mig meget over. Især efterfølgende, hvor Harry Potter-referencer dukkede op hele tiden. Heldigvis lykkedes det mig at finde hen til Louvre, hvilket jo var helt fantastisk. Først kom jeg ind på en plads, hvor man kunne se Louvres bygninger, men ikke pladsen med pyramiden. Det var helt fantastisk stort og flot, og for at komme til den anden plads, skulle jeg bare krydse den, jeg var på. Og der fik jeg det smukkeste syn i Paris. Jeg satte mig på trappen og havde udsigt til Lovures vidunderlige bygninger og glaspyramiden lige foran mig. I næsten 3 kvarter sad jeg bare og kiggede og nød det. Rent faktisk fik jeg set solnedgangen bag pyramiden, hvilket gav et smukt farvespil, og det hele var bare ekstremt flot.

Plads ved Louvre.

Fantastisk solnedgang gennem Louvres pyramide.

Da solen var gået ned bestemte jeg mig for at gå en tur, så jeg kunne få varmen igen. Så jeg gik i retning af Eiffeltårnet langs Seinen, som er floden, der går gennem Paris. Det var lidt en lang gåtur på fødder, der faktisk allerede var ømme, men det var smukt hele vejen. Og da jeg ankom til tårnet, var det hele turen værd. Det var simpelthen så smukt i mørket. Med alle lysene fremstod det helt gult og virkelig bare fantastisk. Efter at have gået og kigget, smilet og nydt stemningen, styrede jeg mod en café, hvor jeg kunne sidde og vente det sidste stykke tid på Malene. Jeg var efterhånden ved at være noget træt, så da jeg mødtes med Malene på vores hostel ved en 12-tiden, skulle vi selvfølgelig ikke direkte i seng. Efter det lange stykke tid uden at have set hinanden skulle vi selvfølgelig lige catche op, og så skulle den næste dag også planlægges i grove træk. Så da klokken var ved at være omkring 1 smuttede vi i seng. Dog ikke uden problemer. Vi havde nemlig fået os et par ret ubetænksomme, tyske værelseskammerater. Så da vi kom ind på værelset, viste det sig, at den ene af dem åbenbart havde frosset og derfor havde syntes, at det var smart, at tage Malenes tæppe i stedet for at spørge om et ekstra i receptionen. Så med meget dårlig og uhøflig hjælp fra receptionisten, måtte Malene gå hen og tage det ene tæppe af pigen. Det var lidt en træls start. Heldigvis gjorde det ikke noget, at vi kom lidt sent i seng, for tyskernes alarm var først sat til klokken 6. Klokken 6! Så da skulle gardinet rulles fra, der skulle tages bad, snakkes og selvfølgelig også tørres hår med hårtørrer. Endnu en gang fik de vist deres dejlige betænksomhed.

Eiffeltårnet med de smukke, gule lys.

Så tidligt op kom vi, og efter en typisk, fransk baguette til morgenmad sad vi i metroen mod Eiffeltårnet kl. 8. Det var faktisk rigtig fint, for på det tidspunkt var der ikke ret mange mennesker ved tårnet, og vi kunne derfor gå og hygge stille og roligt i den allerede varme sol. Og åbenbart må vi se ud som et par søde piger, for endnu engang kontaktede et par fyre os. De ville gerne vide, hvem vi var, og om vi havde lyst til at drikke kaffe med dem osv. Trods vores afvisende adfærd, blev de ved ret længe, og til sidst ignorerede vi dem, snakkede sammen på dansk og gik lidt hurtigere. Efter det dejlige syn af Eiffeltårnet i solskin skulle vi nemlig over at se, hvor prinsesse Diana døde. Samme sted er der også en miniudgave af faklen fra Frihedsgudinden, som er skænket af Amerika som symbol på fred mellem Frankrig og USA. Der lå billeder og blomster nedenfor faklen (og en t-shirt + et halstørklæde?) som minde om Lady Diana.

Eiffeltårnet i solskin.

Så lød planen på en tur ud til den nye triumfbue, La Grande Arche, som blev færdiggjort i 1989. Det er en 111 meter høj,  107 meter bred og 112 meter dyb firkant i hvid marmor. Meget moderne og egentlig ikke særligt pæn efter min mening, men hele området var meget specielt, og den passede godt derind. Der lå en masse kontorbygninger, som var høje glasbygninger, og nedenunder mange af dem var der forskelligt, særpræget kunst. Det var en helt anden slags bydel end det Paris, jeg allerede var blevet gode venner med dagen forinden. Vi gik en lille tur der, og nød udsigten ned mod den gamle triumfbue. Den nye triumfbue ligger for enden af den historiske akse, der går gennem noget af Paris, så hvis øjet rakte så langt, kunne man se helt til Louvre.

La Grande Arche.

Ude fra La Grande Arche tog vi metroen tilbage til den gamle triumfbue, som var beordret bygget af Napoleon. Triumfbuen ligger inde i midten af en meget stor rundkørsel, så for at komme derind skal man gå nedenunder. Så vi gik ned af trapperne og endte på den anden side af rundkørslen. Hov. Tilbage ned af trapperne, og vi endte på en 3. side. Det var efterhånden en lang tur, vi havde gået under Triumfbuen, og jeg var lige ved at give op, da vi 4. gang gik forkert, men vi fandt da derind. Og den var helt fantastisk flot. Den er 50 meter høj, og under buen brænder der en evig flamme på en ukendt soldats grav. Det var ret specielt. Buen havde mange smukke detaljer, og de viser Napoleons sejre og episoder fra revolutionen.

Den gamle triumfbue.

Vi fortsatte ad Champ-Elysées, som er Paris' hovedstrøg og der, hvor Tour de France afsluttes. Her stod den på lidt shopping og nydelse af en af verdens smukkeste gader. Der var helt fantastisk smukt, og trods lidt blæst, gav solen en god varme. Champ-Elysées fører direkte til Concorde-pladsen, hvor der står en obelisk, der er skænket til Frankrig af Egypten. Den var rigtig flot, og det var en meget stor plads og flere springvand, der også var værd at nyde synet af. Lige efter Concorde-pladsen blev vi ført direkte ind i Jardin des Tuileries, som er parken, der ligger lige op mod Louvre. Her var der en dejlig stemning fra en god blanding af turister med deres bøger og kameraer og parisere, der var kommet der for at tage sol med en god bog. Vi blev enige om, at det var et sted, vi ikke ville have noget imod at komme hver dag for bare at slappe af.

Obelisken på Concorde-pladsen.

Smuk fontæne på Concorde-pladsen.

Stemningen på pladsen med pyramiden var helt anderledes end aftenen før. Der var fyldt med mennesker, der hyggede sig, og det lykkedes os lige at finde en plads på kanten af det vandbassin, der er rundt om pyramiden. Her sad vi et stykke tid og snakkede endnu mere, mens vi nød synet og varmen. Man må sige, at det er lykkedes os at nyde meget. Både det smukke, smukke Paris, men også hinandens selskab.

Efter at have taget nogle billeder af det smukke område, osede vi lidt videre af nogle smågader. Først fik vi dog lige spist en pandekage hver med henholdsvis nutella og mørk chokolade. Det er altså ikke tosset. Efterfølgende søgte vi direkte mod Centre Pompidou, der er et kunstmuseum med moderne kunst. Der var mange skøre ting, og det lykkedes endda Malene at støde hovedet mod et af kunststykkerne. Heldigvis uden nogen opdagede det, og uden der skete noget med hendes nyerhvervede solbriller. Da vi havde set den moderne del, gik vi op på en anden etage med kunst fra perioden lige før. Det skal lige siges, at vi for at komme op skulle tage en rulletrappe, som sad udenpå bygningen, og var omkranset af glas, så man kunne kigge ned på pladsen hele vejen op. Det var rigtig fint, både inde- og udefra. Efter at have holdt en lille pause sammen, gik Malene rundt og kiggede på malerier, mens jeg holdt endnu mere pause. Vi havde efterhånden fået brugt benene en del, og det var ved at blive lidt sent. Så det sidste punkt på planen (skulle man tro) var aftensmad. Vi fandt et lækkert sted i nærheden, og jeg fik mig en rigtig god bøf, som ingen italiener kunne have gjort kunsten efter. Det var på tide.

Vi fik pludselig dårligt syn, mens vi besøgte Centre Pompidou.

Efter den typiske, franske dessert Crème Brulée var vores maver godt fyldte, men energiniveauet ikke helt i bund. Så vi bestemte os for at tage ud og se Eiffeltårnet blinke til midnat. Det blinker én gang hver time, og vi kom derud en 10 minutter, før det startede. Der var masser af mennesker på pladsen til at skabe en dejlig stemning, og der gik et helt sus gennem flokken, da blinkene startede. Det var ret pænt, men jeg foretrækker nu den ikke blinkende model. Den gule farve, det har, uden blink, synes jeg nu er mere hyggelig. Derefter gik turen direkte hjem, men alligevel lykkedes det os først at komme i seng ved en halv 2-2 tiden.

Næste morgen var vi tidligst oppe, så det lykkedes os at komme ud af døren, så vi kunne nå med til gudstjeneste i Notre Dame. Først skulle vi dog have fundet en café, hvor man kunne få chokoladebrød, som en typisk søndagsmorgenmad i Frankrig. Det smagte også dejligt, men holdt desværre ikke en mæt så længe. Men vi kom ind til gudstjeneste, hvilket var en meget speciel oplevelse. For det første var der ikke bare én præst, som vi er vant til i Danmark, men der var en masse forskellige mennesker. De gik igennem kirken på række. Den første holdt en snor med en lille spand i enden, hvorfra der kom røgelse. Han svingede den i pendulfart, så røgelsen blev spredt godt ud til tilskuerne. Bagved gik ham, der lignede præsten, og efterfølgende kom der en flok, hvoraf én bar en meget smuk Bibel i opstrakte arme. Det var en meget smuk ceremoni. Der var forskellige oppe og fortælle lignelser, og indimellem blev der også sunget salmer. Orglet lød helt fantastisk, og i starten var det en meget højtidelig stemning, det frembragte. En lille smule trist, men virkelig smukt. Ceremonien fortsatte med forskellige fortællinger og sang, og da nadveren startede, bestemte vi os for at gå. Vi gik en tur gennem kirken og stillede os derefter i kø udenfor for at komme op i toppen af den.

Notre Dame.

Køen var ret lang og bevægede sig i ryk, så det var svært at afgøre, hvor længe det ville tage. Og da vi havde stået der i en 3-kvarter var min tålmodighed løbet ud. Heldigvis var Malene endnu engang mere tålmodig, og vi blev der. Der gik også en gadekunstner rundt med en gammelmandsmaske og forskrækkede folk. Han tog kvinder i hånden, så de troede, det var deres kæreste eller barn, han stillede sig meget tæt på nogen, der kiggede kort og stillede sig i vejen for folk. Det var meget morsomt at se på, men ekstremt grænseoverskridende. Og det var naturligvis ikke alle, der kunne tage det med et smil. Så selvom vi var godt underholdt, havde jeg ikke lyst til at give ham penge, da han kom rundt.

Da vi endelig kom op i kirken, var det bestemt også ventetiden værd. Vi havde en smuk udsigt ud over byen og fik peget forskellige ting ud, som vi havde set. Også bakken hvorpå Sacré Coeur, som vi skulle op til efterfølgende, ligger. Derudover gik vi jo mellem forskellige, sjove gargoiler, hvilket også var ret interessant at se. Helt oppe på toppen af det ene tårn gik vi rundt i en firkant, og så gik turen ned igen af en meget smal vindeltrappe. Da vi kom ned til bunden, var vi helt ved siden af os selv efter at have snurret så meget rundt, men det lykkedes da at finde en restaurant. Der fik vi begge en 3-retters menu, og jeg fik prøvet en ret fra området, hvor Malene bor. Det var rigtig lækkert med kartofler, ost og bacon, og det fyldte godt i maven.

Udsigt fra Notre Dame.

Gargoiler på toppen af Notre Dame.

Så da vi havde fået gjort kål på det store måltid mad, tog vi mod Sacré Coeur. Man skal gå op af en lille bakke og derefter en trappe for at komme derop, så det tog en del energi, da vi efterhånden var godt trætte. Men oppe fra toppen skulle der eftersigende være Paris' bedste udsigt, hvilket jeg gerne tror på. Man kunne se ekstremt langt og rigtig meget af byen. Det var virkelig flot. Og efter at have nydt endnu et fantastisk syn, gik vi ind i kirken, der også var meget flot med både store mosaikbilleder og -vinduer.

Den hvide Sacré Coeur.

Udsigt fra Sacré Coeur.

Ved siden af kirken ligger en plads, hvor der er fuld af caféer og malere. Endnu engang mærkede vi den fantiske stemning, som Paris åbenbart er rigtig god til at få frem. Det var hyggeligt at gå og se på de dygtige tegnere og malere, selvom de var lige lovligt desperate efter at få lov at tegne en. Efter at have gået lidt rundt satte vi os på en kantsten og slappede af. Der var ikke rigtig tid til at tage ud og se noget særligt, da Malene skulle med sit fly om aftenen, men der var dog stadig noget tid tilbage, der skulle bruges på et eller andet. Så vi gik ned mod et område, der hedder Pigalle, som Malenes mor mente, at vi skulle se. Det er et område at sammenligne med det i Amsterdam, hvor prostituerede står i vinduerne. Vi så dog ingen prostituerede, men det var tydeligt, at det var et sex-område. Og vi blev hurtige enige om, at det ikke var et sted, vi havde lyst til at opholde os om aftenen.

Vi gik lidt rundt i området, og jeg fik spist mig en pandekage med skinke og ost til aftensmad. Derefter var det sådan set tid til at komme tilbage til vores hostel, så Malene kunne få fat på sine ting og komme afsted. På hele vores tur havde vi ledt efter et bageri, så vi kunne få en bestemt slags kage, der hedder maccaron. De ligner små burgere, og så fås de i alle mulige farver med forskellig smag. Vi havde helt glemt, at vi havde ledt efter dem, men meget tæt på hostellet, lå et bageri, der havde dem. Så som en god afslutning på en skøn tur, satte vi os og fik smagt dem. De var rigtig, rigtig lækre, og det er bestemt noget, der skal købes igen. Efter vi havde spist dem, kom Malene dog lidt sent afsted, da der pludselig var panik over en glemt jakke på værelset. Heldigvis har hun åbenbart bentøjet i orden, så hun kunne løbe hen til gaten og nå sit fly, fortalte hun mig. Jeg havde en nat mere på hostellet, da jeg skulle med et fly tidligt næste morgen. Derfor stod den også bare på tidligt i seng og ud af døren 5.15 den efterfølgende dag. Rejsen gik gnidningsfrit, og det var dejligt at komme tilbage til Italien.

Det har været en helt fantastisk tur med masser af gode oplevelser, grin og hyggesnak. Det var noget af en udfordring at komme til et land, hvor jeg pludselig ikke forstod sproget (igen). Jeg er blevet så sikker i italiensk, at jeg altid bare kan spørge om hjælp, hvis jeg har brug for det, men i Frankrig var jeg på bar bund. I starten fik jeg virkelig lyst til at lære fransk, så jeg kunne begå mig. Fransk kan være virkelig smukt, men som Malene også har nævnt før, bliver det ret misbrugt, og det bliver grimt. Det er noget af en skam. Det smukke fransk fik jeg oplevet i Notre Dame under gudstjenesten, men det grimme, brokkende fransk fik jeg også hørt. Desuden blev jeg virkelig glad, hver gang jeg hørte italiensk, fordi der pludselig var noget, jeg kunne forstå. Og ligesom man føler, man er i familie med andre danskere, når man hører nogen i udlandet, følte jeg mig nærmest i familie med de italienere, jeg hørte. Selvom Paris er fuldstændig fantastisk, enestående og smuk, kom jeg faktisk til at savne Italien i de 3,5 dage, jeg var afsted. Jeg fik pludselig en stor trang til pasta, og ville gerne høre noget italiensk, der efter min mening, faktisk er flottere end det franske. Der er ingen tvivl om, at det var helt fantastisk at se noget andet end Italien, og at jeg vil komme tilbage til Paris engang, men mit hjerte er dog tabt til Italien.