Mode, mad og Milano

Så ankom weekenden, hvor turen til Milano med Malene fra min gymnasieklasse, var planlagt. Jeg havde købt togbilletter, så jeg ville være der fredag halv 12, og Malene kom ind med flyet halv 4. Altså havde jeg lidt tid alene først. Jeg havde bestemt mig for at gå hen til vores hostel for lige at få en fornemmelse af, hvor langt tingene lå fra hinanden. Efter at have gået i 3 kvarter kunne jeg konkludere, at stationen og hostellet ikke lå særligt tæt. Vi havde bestilt det billigste af det billigste, fordi det bare skulle være et sted at sove, så mine forventninger var meget lave. Det gør heldigvis, at man så kan blive positivt overrasket. Manden i receptionen var rigtig venlig og startede ud med at snakke til mig på engelsk. Han spurgte, hvornår Malene ville ankomme, hvortil jeg svarede "She arrives ehm.. ehm.. a pomeriggio o sera. Depende al scioppero." Det var simpelthen bare nemmere at få det sagt på italiensk end på engelsk. Hvad jeg fortalte ham, var, at hun ville komme om eftermiddagen eller aftenen, afhængig af strejken (eller det var i hvert fald det, jeg fik kommunikeret). Ja, vi var nemlig så heldige, at Italien holdt strejke, så der skulle være problemer med busser, toge, fly og metro. Og da vi skulle bruge alle 4 muligheder, var vi forberedte på, at rejsetiden godt kunne bliver forlænget lidt. Heldigvis var der ingen problemer overhovedet. Malene fandt en bus til centrum med det samme, og jeg hoppede på en metro for at mødes med hende på stationen, hvor vi uden problemer fandt hinanden.

Resten af dagen gik med at gå en tur, som receptionisten havde anbefalet os at gå. Den gik igennem den shoppinggade, hvor almindelige mennesker har råd til at købe ting, så vi gik lidt på shopping og nød ellers omgivelserne med de fantastiske bygninger, der er overalt i Milano. Tiden gik stærkt, og pludselig skulle vi altså have fundet os noget at spise. Den første aften endte det med apperitivi, som ikke var helt tosset. Vi sad og småspiste og snakkede i et par timer, hvorefter vi gik videre mod domkirkepladsen. Domkirkepladsen er et helt fantastisk sted med den imponerende domkirke, der er Italiens 2. største, og så er der bare liv og glade dage. Der gik da heller ikke længe, før to italienske fyre kom hen til os og spurgte hvem vi var osv. De bad os på kaffe eller en drink, hvilket sikkert også kunne have udviklet sig meget sjovt, men vi gad det ikke rigtig. Så mens vi storsmilede, snakkede vi på dansk om "Åh nej, hvordan slipper vi nu af med dem? Hvad gør vi lige". De snakkede en smule engelsk, men ellers foregik samtalen mest på italiensk, og så måtte jeg lige oversætte til dansk. Det endte da heldigvis med, at de forklarede os, at på søndag skulle de i parken med nogle venner og sidde og drikke nogle øl og sådan, så hvis jeg gav dem mit nummer, kunne vi bare komme med. Jeg gav ham så et forkert nummer, og vi fik sagt farvel. Det var ikke lige et eventyr, vi havde lyst til at kaste os ud i, selvom de virkede meget søde og flinke og sikkert bare syntes, at vi så søde ud.

Il Duomo.

Selvom det ikke er nemt at holde styr på alle de is, vi fik, tror jeg, at vi på det tidspunkt endte med at købe os en is. Det ville i hvert fald have lignet os godt. Vi gik os en god tur, og mens snakken kørte derud af blev klokken pludselig mange, og det var efterhånden ved at være tid til at komme hjem og sove. De to fyre, vi havde mødt, havde fortalt os, at metroen ikke kørte efter kl. 23 pga. strejken, så vi havde sat os op til, at vi måske var nødt til at gå hjem, selvom vi havde gået meget den dag. Heldigvis fandt vi en metrostation, og de kørte stadig, så der var ikke nogen problemer. Vi kom hjem halv 1 og var godt smadrede. Vi var også de sidste, der kom hjem, så vi havde hvert fald ikke problemer med folk, der vadede ind hele natten (som var en af de forventninger, jeg havde til det). Køjesengene var dog meget knirkende, og hver gang den ene vendte sig, rystede hele sengen. Men det er vel noget af charmen ved sådan et sted. Jeg sov dog ekstremt dårligt den første nat, da jeg jo ville prøve at bevæge mig så lidt som muligt, men bare endte med at vende og dreje  mig hele natten. Så efter halv 6 sov jeg ikke mere. Jeg kunne også se, at hende, der lå i sengen ved siden af mig, havde ligget og drejet sig lige så meget som mig. Hun stod så også op og viskede ned til sin veninde "Jeg går lige ud i bad"... på dansk... Det var en smule overraskende, da vi  faktisk kun havde hørt andre danskere 1 gang før, så dem fik vi snakket lidt med. Malene vågnede heldigvis også ret tidligt, så halv 9 sad vi på en café og fik vores italienske morgenmad.

Ved morgenmaden bestemte vi os for at tage ud og se Castello Sforzesco, der er et gammelt slot, hvor der nu er en masse museer indeni. Vi brugte en del tid på museerne, hvor der både var malerier, musikinstrumenter, jernting, service, træværk og skulpturer. Det var rigtig fredfyldt, som det jo ofte er på museer, men der var heller ikke særligt mange mennesker, så vi kunne lige så stille gå rundt og kigge. Vi fik også set det loft, som Leonardo da Vinci havde malet. Det var nok den største grund til, at vi tog derind. Milano huser også "Den sidste nadver", hvilket vi selvfølgelig godt ville have set, men det kræver billetter måneder i forvejen, og så forberedte var vi ikke lige. Heldigvis var det et rigtig spændende museum, og vi blev også fyldt op af at se på malerier og alle de andre genstande. Vi fik ikke set det hele, så der er god grund til at komme tilbage engang.

Udsigt over pladsen midt i Castello Sforzesco.

Loft malet af Leonardo da Vinci.

Vi fortsatte ud i parken Sempione, der ligger lige bag ved slottet. Det er en rigtig hyggelig og stor park, hvor vi gik rundt et stykke tid. For enden af den ligger Arco della Pace (eller Fredsbuen), som også var rigtig flot og imponerende. Og som prikken over i'et var vejret fantastisk hele weekenden. Søndag var det endda lidt for varmt. Efterfølgende tog vi til I Navigli, som er nogle små kanaler. Selve kanalerne var rigtig hyggelige, men der var også en eller anden udstilling, hvor forskellige kunstnere kunne komme og stille deres billeder op. Der var så meget forskelligt, og det var ofte tydeligt at se, hvad kunstnerne var inspireret af. Der var billeder med inspiration fra havet, katte, heste, huse, farver, men også forskellige teknikker, som jeg af gode grunde ikke kan gøre rede for, var repræsenteret. Der var både abstrakte, vellignende og børnevenlige malerier. Efter at have gået op og ned og kigget på billeder og nydt stemningen, bestemte vi os for at få os en pizza. Og naturligvis smagte den skønt. Så der sad vi et stykke tid og kiggede på mennesker og nød maden.

Parken Sempione.

I Navigli.

Efter at have fyldt maven op med pizza, skulle der naturligvis endnu en skøn is til. Vi skulle jo nødig komme i underskud. Så mens vi nød endnu en is, kom vi frem til at det næste stykke tid hellere måtte gå med noget shopping. Det havde vi jo ikke gjort så meget i. Og denne gang lykkedes det endda at købe noget. Selvom vi i alt kun købte 3 ting hver, har det været super hyggeligt at bruge en masse timer på shopping. Og det er ikke altid tydeligt udefra, om kjolerne derinde vil koste 20 euro eller 400, så vi fik også kigget lidt på dyrt dyrt tøj.

Om aftenen gik vi lidt rundt i nogle hyggelige gader og bestemte os for, at vi ville tage tidligere hjem end forrige aften. Sådan gik det dog ikke. Vi endte endnu en gang med at sidde og hygge os med snak, is og kaffe, og pludselig blev klokken mange, og vi endte endnu en gang hjemme halv 1. Inden vi kom hjem, opdagede vi dog, at Milano tydeligvis havde vundet den fodboldkamp mod Rom, der havde stået på. Der var helt vildt gang i gaden. Der kørte ekstremt mange biler, og de havde alle flag, bannere, halstørklæder og t-shirts hængende ud af bilerne, men også folkene hang ud af dem. Folk sad i vinduerne, på taget og i de åbne bagagerum. Det var fuldstændig sindssygt, og der var så meget trafikprop. Hver gang folk holdt stille, gik nogle også ud af bilerne og startede på at danse og synge. Der var bare stor fest. Det var en helt fantastisk oplevelse at se, hvor ekstremt mange mennesker det betød noget for, at Milano havde vundet. Jeg fandt så også senere ud af, at de ved at vinde den kamp vandt det italienske mesterskab for første gang i  7 år. Så det var ikke mærkeligt, at der var stor fest. Vi gik og så på det længe, og alle bilerne dyttede hele tiden, så det var heller ikke helt nemt at falde i søvn, da vi kom hjem. Heldigvis havde vi ikke de store planer om søndagen, så det gjorde ikke så meget, at vi var lidt flade. Som sagt var det også så varmt, at vi ikke rigtig orkede noget. Så planen lød på noget god mad og muligvis en tur op på taget af domkirken.

Fodboldfest i gaderne.

Det lykkedes os at finde en hyggelig bar søndag morgen, hvor vi fik os en cappuccino og en croissant i bedste italienske stil, hvorefter vi gik mod domkirken. Og det var godt nok fantastisk. Vi gik oppe imellem alle spirerne og havde selvfølgelig en fantastisk udsigt ud over domkirkepladsen, der ikke blev grimmere af at blive set fra oven. Det var simpelthen så smukt et syn, som jeg er virkelig glad for, at vi fik os. Det var nok den største oplevelse, vi havde der. Det var bare ubeskriveligt smukt.

Fantastiske spir på domkirkens tag.

Domkirkens smukke tagspir.

Udsigt over domkirkepladsen.

Efter at have set taget af domkirken var det endnu en gang tid til at få os en god, italiensk middag. Menuen stod på tortelloni, som er min yndlingspasta. Det, vi fandt, var med nøddesovs, hvilket lød ret sjovt, men virkede helt fantastisk. Det smagte så godt og fyldte virkelig meget i maven. Så efter at være godt proppede, skulle vi hente vores ting på hostellet og begive os mod stationen, så vi kunne komme hjem. Vi havde lidt tid til at se markedet uden for stationen, men så var energi, penge og muskler også godt brugt, og vi glædede os begge til at sidde i toget. Malene skulle med en time før jeg, så vi fik sagt farvel og tak for en god weekend.

For en god weekend var det i hvert fald. Det er jo skønt, at man kan opleve Milano ved at spise god mad, nyde solen og shoppe. Selvom vi selvfølgelig også har fået kulturelle oplevelser, har god, italiensk mad altså også fyldt meget. Det italienske køkken er jo fantastisk, og pasta, pizza og is kunne jeg sagtens leve af. Alt i alt en virkelig skøn weekend i godt selskab.