Unge mødre

Der er gået noget tid siden sidste blogindlæg. Og det er der én simpel grund til: Der er ikke sket noget som helst. Hverken jeg eller børnene var raske til weekenden, så der blev ikke noget Venedig i denne omgang. Til gengæld har jeg set 3 sæsoner af en ny serie. Oversat betyder det, at jeg har ligget i sengen i næsten en uge. Nu er alle heldigvis raske, og hverdagen er startet igen, endda med lidt højere temperaturer.

Egentlig vil jeg starte et helt andet sted. Nemlig et par måneder forinden, da jeg mødtes med en anden au pair. Hun snakkede om, at hun tænkte meget på, om folk nu troede, at hun var børnenes mor. Det havde jeg ikke skænket en tanke, men blev derefter opmærksom på, at Alice rent faktisk har nogle af de samme karakteristika som jeg. Så ja, der er nok nogen, der har taget mig for at være en ung mor. Heldigvis lægger Alessandro en udseendemæssig afstand til mig med sit mørke hår og brune øjne. Hvis jeg skulle have en 6-årig, havde jeg nok været rigeligt ung, men en 3-årig er mere realistisk. Trods det var der hele to episoder i går med folk, der troede, at jeg var hans mor. Den første var, da jeg afleverede ham i børnehaven, og en anden mor (eller søster måske?) spurgte "Er du hans mor? Søster? Babysitter?" Jeg blev noget overrasket, men fik da sagt, at jeg var familiens au pair, og så var alt jo godt.

Den anden episode var senere på dagen på legepladsen. Der sad et par "seje" fyre på en bænk på legepladsen, hvor Alessandro og jeg var på vej hen. Jeg skød dem til en 15-16 år, eftersom de 1. Hang ud på legepladsen, 2. Hang ud på legepladsen foran folkeskolen, 3. Hang ud på legepladsen foran folkeskolen med deres skoletasker. De gloede noget på mig, da jeg kom gående med Alessandro i den ene hånd og en pink skoletaske i den anden. Men det kunne jeg ikke lige tage mig af, så jeg begyndte selvfølgelig at lege med Alessandro. Drengene begyndte så at råbe "Hey!" og andre mærkelige lyde. Jeg gad ikke rigtig reagere på det, hvis nu det ikke var mig, de råbte til, men jeg syntes godt nok, at de havde kigget meget. Efterfølgende kom de så hen til mig og spurgte, hvor gammel jeg var. Svarede selvfølgelig 19, og ærgrer mig over, at jeg ikke fik det efterfulgt af et "hvorfor?". De brød alle 3 ud i grin og sagde undskyld. Almindeligvis skyder folk mig til at være yngre, end jeg er, men jeg tror ikke, det var tilfældet denne gang.

At blive forvekslet med børnenes mor er nok bare en del af jobbet. Ikke fordi jeg gider bruge energi på at tage mig af det, det er bare lidt sjovt.