Udkonkurreret i pizzaspisning...

... af en 6-årig! Aftensmaden stod på pizza på en lækker restaurant. Børnene fik deres pizzaer ca. 5 minutter efter bestillingen, og de var altså almindelig størrelse pizza. Jeg kan almindeligvis ikke spise en hel pizza, men da den lille 6-årige tøs havde kværnet sig igennem sin og halvdelen af sin lillebrors pizza, kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne tillade mig at lade mit sidste stykke ligge. Jeg proppede mig altså mæt for ikke at tabe ansigt til en 6-årig. Jep, that's my life. Men men men. Det er altså ikke mange steder i Danmark, man kan komme om ved at lave en pizza kun med tomatsovs og ost. Det kan man altså her.

I går spurgte forældrene mig "if I wanted to come for some music with the family tomorrow". Jeg sagde straks ja og begyndte derefter at undre mig over, hvilke slags koncerter der kan holde en 2-årig drengs opmærksomhed. I morges gjorde jeg mig så klar til at komme til koncert. Da vi ankom til "koncertsalen" sad der - i stedet for et band - en masse forældre med deres små børn og sang italienske børnesange. Jep, sådan kan man hurtigt misforstå hinanden, når det engelske er med italiensk accent, og jeg tror, jeg forstår, hvad de siger.

Jeg har nu for første gang været ude og køre. Skøn bil. Især når man kun har haft sit kørekort 1,5 måned. Koblingen hakker - lige pludselig sætter den sig fast, og så skal man løfte foden et par centimeter, før den kommer op igen. Ja tak, prøv at find koblingspunktet nu! Og så kan jeg konstant høre min kørelærer sige "Ikke så tæt på Cecilie. Ikke så tæt på! IKKE SÅ TÆT PÅ!!" mens jeg kører. Men man kan altså ikke andet her. Der holder bare biler parkeret overalt.

Da jeg valgte at blive au pair, var der noget jeg ikke havde tænkt på. Lige pludselig står der bare en halvfremmed mand og hænger mit blondeundertøj til tørre. Det er altså ret så akavet. Håber jeg kan snige mig ud i morgen tidlig og tage mit tøj af tørrestativet, så han ikke behøver have fingrene i det mere end højst nødvendigt.