Parallelparkering og r'er

Så er min første dag i Italien gået. Har set så mange ting og fået så mange oplysninger, at jeg ikke kan finde hoved eller hale i det, og nu ved jeg ikke engang, hvor morgenmaden står.

Dagen startede med at mine forældre hentede mig i lufthavnen og kørte mig ud til familien, der består af to forældre, en pige på 6 og en dreng på 2. Drengen er nem at komme i kontakt med, for man kan bare sige "buh" og grine, og så griner han. Men det er ikke så nemt med pigen, når hun kan 2 engelske ord, og jeg kan ligeså mange italienske, men hun endte da med gerne at ville vise mig sine malebøger :)

Jeg har mødt en masse mennesker og kan stort set ikke huske nogle navne, men hvis jeg prøver med Alessandro, går jeg nok ikke helt galt i byen - har allerede mødt 3 børn med det navn. Men når man ikke kan rulle på r'erne endnu, er det måske ikke det bedste forsøg.

Faren kørte en tur med mig i bilen, så jeg kunne se, hvor den stod, hvordan jeg kommer ud derfra osv. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at hvis man skal køre bil i Italien, skal man lære at parallelparkere. Der er stort set ikke almindelige parkeringspladser. Og desuden skal jeg lige gennemskue systemet med at blinke til venstre, når man kører ind i en rundkørsel. Ren forvirring.

Senere mens der blev lavet aftensmad (hjemmelavet pasta), forsøgte jeg at se lidt tv med børnene. Jeg blev meget overrasket, da der i Teletubbies blev vist en film med to halvstore, afrikanske kvinder, der slog sig selv og hinanden i røven. Og derefter begyndte den lilla Teletubby at klaske sig selv bagi. Jeg var meget forarget.

Efter aftensmaden (kl. 9) skulle vi åbenbart ud og have is, og det var da naturligvis med to unger, der begge skulle i henholdsvis skole og børnehave den kommende dag. Men det er jo altid sjovt at se, hvordan sådan noget foregår i udlandet.

Det var det fra min første dag. Det lyder måske ikke af meget, men mit hoved er propfyldt med indtryk.